Stress, tankemylder og særlig sensitivitet (HSP)

Her snakker jeg med Sara om særlig sensitivitet
Er du særligt sensitiv? Hvad er særlig sensitivitet egentlig, og hvordan håndterer du bedst din egen eller andres særlige sensitivitet..?

hypnose-mod-stress-og-tankemylder

Der findes ingen offentlig videnskabelig skala for den menneskelige sensitivitet. Det nærmeste vi kommer på en sådan skala, er HSPS – men anvendelsen af denne skala kræver særlig tilladelse fra American Psychological Association. Jeg finder denne restriktion helt og aldeles unødvendig, men heldigvis er det ikke vigtigt om vi her regner i centimeter, tommer eller længden af bygkorn, og af den grund vil jeg i det følgende ikke forholde mig til nogen faktuel værdi for den menneskelige sensitivitet. Når man tester mere præcist for særlig sensitivitet, stiller man typisk nogenlunde de samme spørgsmål som jeg selv stiller her i testen. I nogle tests kan man i stedet for at svare “ja eller nej” til hvert spørgsmål i testen, vurdere i hvor stort omfang det passer – fx fra “slet ikke” (som typisk giver 0 point) til i “i ekstrem grad” (som typisk vil give 5, 7 eller 10 point). Min test giver et fingerprej, men et ret præcist prej. Den tjener præcist det formål at gøre dig opmærksom på, om du er neurologisk kodet til at være særligt sensitiv – ikke at fastlægge værdien nøjagtigt.

Uanset hvordan vi sætter tal for værdien, så følger skalaen det man kalder en Gauss distribution – det gælder mere eller mindre alle biologiske værdier. Nogle biologisk bestemte værdier er bare nemmere at forholde os til. Det forekommer os fx meget logisk at der må findes en gennemsnitshøjde eller en gennemsnitslig skostørrelse. Uanset om man vurderer gennemsnitshøjden i hele verden eller blot i 4.B. på en eller anden tilfældig skole, så følger disse biologisk bestemte værdier en Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve, som danner en klokkelignende kurve, hvor middelværdien ligger præcis i midten, og kurven synes at kunne spejles rundt om middelværdien.
Sådan forholder det sig også med menneskers sensitivitet.

Sensitivitet er et udtryk for, hvor hurtigt og effektivt nervecellerne kan sende og modtage signaler fra hinanden i de områder af hjernen som bearbejder sanseindtryk. Man taler generelt om ”den synaptiske styrke” ved de overgange (synapser) der er mellem to nerveceller. En helt almindelig menneskehjerne har knapt 100 milliarder nerveceller (også kalder neuroner). Hver af disse har cirka 10 overgange (synapser), hvilket bringer antallet af synapser op på knapt en billion (1.000.000.000.000) synapser. Det er selvfølgelig ikke alle hjernens synapser og neuroner, der håndterer sanseindtryk, og den menneskelige sensitivitet afhænger også af andet end synapser (fx de omkringliggende gliaceller).

En person med særlig hurtig signaludveksling i neuronerne i de dele af hjernen som behandler sanseindtryk, vil være mere sansende end en person med langsommere signaludveksling – det giver nok sig selv.

Fordelingen af folks sansenlighed følger som nævnt Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve akkurat som folks højde, armlængde, skostørrelse og alt muligt andet biologisk bestemt gør.
Den videnskabelige tilgang til alle sådanne fordelinger er, at fra middelværdien +/- 34 % er ”normalområdet” – i tilfælde med den menneskelige sanselighed repræsenteres her de ”normalt sansende” (altså i alt 68 % af jordens befolkning). De resterende 32 % fordeler sig hhv. i den del af kurven som repræsenterer de mennesker der sanser mindre end de ”normalt sansende” og den del af kurven som repræsenterer de mennesker der sanser mere end de ”normalt sansende” – altså 16 % som er ”svagt sensitive” og 16 % som er ”særligt sensitive”. Du vil oftest i udtalelser om, hvor mange mennesker der er særligt sensitive støde på tal fra 10 % til 15 % af alle mennesker. Den videnskabelige tilgang er 16%, men de mennesker, som ligger aller tættest på ”normalområdet”, er selvfølgelig ikke helt så sensitive som det 10 % mest sensitive. Denne debat er i mine øjne irrelevant – det er ikke en klub, men en genetisk kodning af din hjerne, som er med til at gøre dig til den du er (på godt og ondt).

Hvilke konsekvenser har særlig sensitivitet?

Lad os se på, hvad det kan betyde at være særligt sensitiv – her kommer et par facts, som plejer at komme ligeså meget bag på en særligt sensitiv, som det at erfare at hun/han er særligt sensitiv:

Særligt sensitive mennesker er typisk mere begavede og intelligente end gennemsnittet.
En person med høj synaptisk styrke i de sansebearbejdende centre i hjerne har typisk også en høj synaptisk styrke i hjernens øvrige centre. Der er derfor en afsmitning til personens intelligens, der i øvrigt ligeledes følger Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve. Folk vil typisk ligge placeret på kurven nogenlunde ens, hvad enten vi måler intelligens eller sensitivitet. Derfor ser vi også rigtigt ofte særlig sensitivitet hos intelligente og særligt begavede mennesker.

Særlig sensitive er oftest lettere at hypnotisere og får mere ud af hypnose end gennemsnittet.
Placeringen på de to kurver ligger overraskende tæt, og følger desuden endnu en normalfordelingskurve; nemlig kurven for den hypnotiske kapacitet, der også følger Gauss distribution.

Særligt sensitive er mere “primet” for tankemylder og stress.
En særligt sensitiv person er desværre mere ”primet” for tankemylder og for stress. Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis må være særligt sensitiv, hvis du har tankemylder eller stress. Det skyldes at den massive synaptiske styrke, som typisk er stærk (mere eller mindre) overalt i centralnervesystemet, bevirker at der bliver fyret flere impulser af hos en særligt sensitiv end hos end normalt sensitiv. Faktisk op mod 11 millioner impulser i sekundet.

En er årsagerne til at vi er relativt lette at stresspåvirke, findes i de dele af hjernen som vi per automatik ’slår over på’ – de dele af hjernen kaldes ”Default Mode Network” (ofte forkortet DMN).

DMN hedder netop Default Mode fordi det er den tilstand (Mode) vi per automatik (per Default) slår over i. Det er et netværk (Network) som strækker sig over flere dele af hjernen bl.a. fra posterior cingulate cortex (PCC), som er den bageste del af det limbiske system, til den forreste del af frontallappen (den vi kalder pandelappen) og temporallappen, som befinder sig lige under pandelappen.

Selvom vi blot sidder og ’laver ingenting’ arbejder hjernen på højtryk, og helt automatisk vil den altså slå over i DMN hvor den bombarderes af op mod 11 mio. spontane nerveimpulser i sekundet. Dette kaldes mind-wandering, og er et meget uheldigt element af menneskets natur, da det i meget voldsom grad er medvirkende til at opbygge stress. For den særligt sensitive er dette fænomen desværre endnu mere udtalt end for normalt sansende. Det opleves som stærk tankemylder, og ret ofte har tankerne en bekymrende karakter, og det vil opleves som om vi fastholdes i bekymrende tanker af vores Default Mode Network.

Særligt sensitive har højere risiko for at udvikle alvorlige psykiske lidelser som fx angst og depression.
De oplevelser en særligt sensitiv har, sætter tydeligere spor end oplevelser af samme karakter gør for en normalt sensitiv – det gælder på godt og på ondt. Et smukt stykke musik, et fantastisk landskab, et velsmagende måltid osv. stimulerer således den særligt sansende mere og kan decideret opleves “overvældende” – det kan du sikkert allerede nikke genkendende til, hvis du er mere sensitiv end gennemsnittet.

En grim oplevelse eller måske endda et traume vil derfor desværre også påvirke den særligt sensitive kraftigere en den normalt sansende. Derfor er risikoen for fx at pådrage sig PTSD eller andre oplevelsesbestemte lidelser langt højere for en særligt sansende end for gennemsnittet. En oplevelse eller hændelse er meget konkret og let at forholde sig til, men den samme sammenhæng gør sig desværre også gældende for mindre konkrete og specifikke sansninger – altså ikke faktuelle oplevelser, men blot tanker, idéer og indtryk – disse påvirker også en særligt sensitiv mere end en normalt sensitiv, og dette kan i særligt høj grad være svært at forholde sig til for både den sensitive og for omverdenen – der er jo ikke hændt noget skidt for personen, så hvor kommer angsten fra? Hvorfor er personen nedtrykt?

Hvad skal en særligt sensitiv så gøre, for at undgå disse negative påvirkninger?
Der bliver alt for sjældent taget hensyn til særligt sensitive personer. En særligt sensitiv person er derfor nødt til at passe ekstra godt på sig selv, men af og til hænder det, at særligt sensitive personer tildrager sig psykiske lidelser, som følge af den overbelastning sensitiviteten giver. Jeg ser derfor som hypnoterapeut desværre hyppigere særligt sensitive personer, der har angst, stress, depression og andre ”tunge” lidelser. Det heldige ved denne uheldige sammenhæng er som nævnt, at den hypnotiske kapacitet også er særligt højt hos de mennesker, og jeg kan derfor hjælpe personen mere effektivt gennem den form for hypnose jeg tilbyder, og det er ikke ualmindeligt at personens liv forandres fra et levende mareridt til et lykkeligt liv på ganske få sessioner med hypnose i ekstremtrance hos mig.

Er jeg særligt sensitiv?
Man kan faktisk måle den menneskelige sensitivitet men det er kompliceret og kræver enten en EEG måling eller en skanning i en magnetisk resonansskanner (MR-skanner), og det er ikke noget du ”bare lige” får grønt lys til af din læge. Derfor tester man ofte helt manuelt uden apparater eller lignende, blot med spørgsmål.

Den følgende test giver udelukkende et prej om, hvor sansende du er og hvor på skalaen du ligger. Hvis du skal have den nøjagtige placering på skalaen, må du en tur i MR skanner eller få lavet et professionelt EEG.

Mange særligt sensitive er faktisk ikke klar over, at de er særligt sensitive. De har indtil nu levet livet så godt de kunne – af og til har de følt sig unormale, og i nogle tilfælde har de bokset med ufatteligt mange udfordringer, som omverdenen kan have svært ved at sætte sig ind i eller forstå. Det at erfare, at der er tale om et ”almindeligt” personlighedstræk, kan være befriende og skelsættende. Og der er en del du fremover kan gøre, for at begrænse den (over)belastning, som af og til følger med særlig sensitivitet. Du er altid velkommen til at kontakt mig, så skal jeg med stor glæde vejlede dig efter bedste evne – det kan mange gange klares med en gratis telefonkonsultation.

Test om du er særlig sensitiv

Læs de følgende udsagn, og tag imens stilling til om du kan nikke genkende til det der står. Hvis du kan nikke genkende til over halvdelen (14 og derover) af udsagnene, så er du særligt sensitiv.

– du føler dig let eller ofte overvældet af stærke sanseindtryk
– du er ofte opmærksom på små detaljer i din hverdag
– du bliver påvirket af andres humør eller blot af en stemning (fx når du kommer ind i et rum)
– du har opfattelsen af at du mærker fysisk smerte tydeligere end andre gør
– du har ofte behov for eller lyst til at trække dig (væk fra stimuli)
– du er særlig modtagelig for koffein
– du overvældes eller generes af stærkt lys, høje lyde eller markante lugte
– du har oplevelsen af, at du inde i dig selv har en kompleks indre person
– du oplever decideret ubehag, når der er støj
– du føler dig ”bevæget” af musik
– du bliver nemt/hurtigt forskrækket
– du mærker andres behov, når de oplever ubehag (du ved hvad de har brug for)
– du bliver irriteret (eller påvirket), når andre giver dig for mange opgaver samtidig
– du forsøger (så godt du kan) ikke at begå fejl eller at glemme noget der er vigtigt – og du bebrejder let dig selv, hvis det alligevel skulle ske
– du undgår at se uhyggelige eller voldelige film
– du mærker at dit alarmberedskab stiger, når der foregår mange ting omkring dig
– du mærker et fysisk ubehag eller en stærk humørpåvirkning, når du er sulten
– du bryder dig ikke om for mange forandringer i dit liv
– du har sans for detaljer og nyder rare dufte eller smage, smuk musik og fx smuk natur eller kunst
– du synes ikke det er rart, når der sker for meget på samme tid (også selvom der i blandt disse er positive ting)
– du oplever af og til nervøsitet og har i den forbindelse brug for at være lidt alene
– du oplever at du er langt mere samvittighedsfuld end andre
– du bliver påvirket, hvis du har for meget du skal nå på kort tid
– du finder det ubehageligt at blive ”målt og vejet” – når andre vurderer dig, bliver du unødigt nervøs og ofte klarer du sådanne situationer dårligere end du ellers ville, hvis ingen observerer dig
– du er ofte blevet ”beskyldt” for at være genert (det behøver du ikke nødvendigvis at være, men andre opfatter dig alligevel sådan)
– du bliver generet af høje lyde eller uoverskuelige situationer, hvor der foregår mange ting
– du sørger så vidt muligt for at undgå situationer, hvor du bliver overvældet eller forestiller dig at du kunne blive vred/irriteret

Stress

Vi mennesker er fra naturens side skabt til at kunne hente ekstra ressourcer i særlige situationer. Det er en egenskab som er tiltænkt midlertidige (over)belastninger, men ofte er vores hverdag desværre sat således sammen, at vi i større eller mindre omfang altid trækker på disse ressourcer. Det betyder at mange af os opbygger unødigt stress, som akkumulerer bekymringer og påvirkninger der kan have alvorlige konsekvenser for os.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed havde 29,5 % danskere i 2010 et højt stressniveau.

Stress kan ramme alle, eksempelvis havde 36,9 % af de unge kvinder i alderen 16-24 år samt 45,9 % af alle mænd over 75 år et højt stressniveau.

Jeg kan fjerne din stress, men den kan komme igen – for det er sådan vi mennesker er genetisk kodet gennem titusinder af års evolution. – vores kultur har bare ændret sig drastisk inden for de sidste få hundrede år.

En vellykket stressbehandling er derfor nødt til at inkludere, at du fjerner dig, fra det som (over)belaster dig. Den del må du desværre primært stå for selv, om end jeg godt gennem hypnose kan hjælpe dig med at nå afklaring om, hvordan det skal gøres.

Er det ikke muligt at fjerne dig fra disse stressorer (eller er det ikke tilstrækkeligt), så er min bedste anbefaling til dig, at du med jævne mellemrum bringes i ultra dyb hypnose (ekstremtrance), hvor din stress resettes. Det vil typisk kræve en startende behandling efterfulgt af en række behandlinger – som alle i princippet kan have andre formål end selve opløsningen af stressen, fordi stress opløses automatisk i ekstremtrance. Den startende behandling kan medføre ubehag i slutningen af sessionen i form af en alkalisk smag i munden, der kommer når stresshormonet kortisol opløses. De efterfølgende sessioner vil holde i længere og længere tid (alt efter hvor kraftigt du udsætter dig selv for stressorer) – fx kunne session nummer 2 lægges ca. en ugen efter den startende behandling, session nummer 3 ca. 3 uger efter session nummer 2, session nummer 4 ca. 4 uger efter session nummer 3 osv. Du kan altså holdes stressfri ved jævnligt at opløse stress, tankemylder og overbelastninger fra din særlige sensitivitet – men man kan i princippet aldrig “behandle” stress permanent – kun selve “burnout”-delen af stressen. Jævnlig tilbagevenden i ekstremtrance er den optimale ”kur” mod stress, tankemylder og overbelastninger fra særlig sensitivitet for folk, som ikke kan fjerne sig fra stressorer.

Jeg kan også lære dig at blive mindre påvirket af dine stressorer (de ting der stresser dig) ved en daglig øvelse der tager 2-3 minutter.
Der kan være rigtigt mange stressorer i dit liv, og det vil ikke altid kunne hænge sammen eller være overskueligt at håndtere disse enkeltvis, men at lære hvordan du slår din DMN fra til dagligt, vil give dig et værktøj til en markant reduktion af stress, og det vil samtidig skifte dine bekymrende tanker ud med kreative og positive tanker og derigennem give dig en mere positiv hverdag.

Du vil fremover kunne slå din DMN fra på 2-3 minutter.

Luk menu
×
×

Kurv