Hvad er særlig sensitivitet?

En snak med Sara om særlig sensitivitet

Normalfordelig af hjernens evne/behov for at bearbejde ydre og indre sanseindtryk

Der findes ingen offentlig videnskabelig skala for den menneskelige sensitivitet. Det nærmeste vi kommer på en sådan skala, er HSPS – men anvendelsen af denne skala kræver særlig tilladelse. Jeg finder denne restriktion helt og aldeles unødvendig og usmagelig, og af den grund vil jeg i det følgende ikke forholde mig til nogen faktuel værdi for den menneskelige sensitivitet.

Uanset hvordan vi sætter tal for værdien, så følger skalaen det man kalder en Gauss distribution – det gælder mere eller mindre alle biologiske værdier. Nogle biologisk bestemte værdier er nemme at forholde os til. Det forekommer os logisk at der må findes en gennemsnitshøjde eller en gennemsnitslig skostørrelse. Uanset om man vurderer gennemsnitshøjden i hele verden eller blot i 4.B., så følger disse biologisk bestemte værdier en Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve, som danner en klokkelignende kurve, hvor middelværdien ligger præcis i midten, og kurven synes at kunne spejles rundt om middelværdien.
Sådan forholder det sig også med menneskers sensitivitet.

Sensitivitet er et udtryk for, hvor hurtigt og effektivt nervecellerne kan sende og modtage signaler fra hinanden i de områder af hjernen som bearbejder sanseindtryk. Man taler generelt om ”den synaptiske styrke” ved de overgange der er mellem to nerveceller. En helt almindelig menneskehjerne har knapt 100 milliarder nerveceller (også kalder neuroner). Hver af disse har cirka 10 overgange (synapser), hvilket bringer antallet af synapser op på knapt en trillion 1.000.000.000.0000 synapser. Det er selvfølgelig ikke alle hjernens synapser og neuroner, der håndterer sanseindtryk, og den menneskelige sensitivitet afhænger også af andet en synapser (fx de omkringliggende gliaceller).

En person med særlig hurtig signaludveksling i neuronerne i de dele af hjernen som behandler sanseindtryk, vil være mere sansende end en person med langsommere signaludveksling – det giver nok sig selv.

Fordelingen af folks sansenlighed følger som nævnt Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve akkurat som folks højde, armlængde og alt muligt andet biologisk bestemt gør.
Den videnskabelige tilgang til (alle) sådanne fordelinger er, at fra middelværdien +/- 34 % er ”normalområdet” – i det her tilfælde repræsenteres her de ”normalt sansende” (altså i alt 68 % af jordens befolkning). De resterende 32 fordeler sig hhv. i den del af kurven som repræsenterer de mennesker der sanser mindre end de ”normalt sansende” og den del af kurven som repræsenterer de mennesker der sanser mere end de ”normalt sansende” – altså 16 % som er ”svagt sensitive” og 16 % som er ”særligt sensitive”. Du vil oftest i udtalelser om, hvor mange mennesker der er særligt sensitive støde på tal fra 10 % til 15 % af alle mennesker. Den videnskabelige tilgang er 16%, men de mennesker, som ligger aller tættest på ”normalområdet”, er selvfølgelig ikke helt så sensitive som det 10 % mest sensitive. Denne debat er i mine øjne irrelevant – det er ikke en klub, men en genetisk kodning af din hjerne, som er med til at gøre dig til den du er (på godt og ondt).

 

Hvem er særligt sensitive?

Sensitivitet er et udtryk for, hvor hurtigt og effektivt nervecellerne kan sende og modtage signaler fra hinanden i de områder af hjernen som bearbejder sanseindtryk. Man taler generelt om ”den synaptiske styrke” ved de overgange der er mellem to nerveceller. En helt almindelig menneskehjerne har knapt 100 milliarder nerveceller (også kalder neuroner). Hver af disse har cirka 10 overgange (synapser), hvilket bringer antallet af synapser op på knapt en trillion 1.000.000.000.0000 synapser. Det er selvfølgelig ikke alle hjernens synapser og neuroner, der håndterer sanseindtryk, og den menneskelige sensitivitet afhænger også af andet en synapser (fx de omkringliggende gliaceller).

En person med særlig hurtig signaludveksling i neuronerne i de dele af hjernen som behandler sanseindtryk, vil være mere sansende end en person med langsommere signaludveksling – det giver nok sig selv.

Fordelingen af folks sansenlighed følger som nævnt Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve akkurat som folks højde, armlængde og alt muligt andet biologisk bestemt gør.
Den videnskabelige tilgang til (alle) sådanne fordelinger er, at fra middelværdien +/- 34 % er ”normalområdet” – i det her tilfælde repræsenteres her de ”normalt sansende” (altså i alt 68 % af jordens befolkning). De resterende 32 fordeler sig hhv. i den del af kurven som repræsenterer de mennesker der sanser mindre end de ”normalt sansende” og den del af kurven som repræsenterer de mennesker der sanser mere end de ”normalt sansende” – altså 16 % som er ”svagt sensitive” og 16 % som er ”særligt sensitive”. Du vil oftest i udtalelser om, hvor mange mennesker der er særligt sensitive støde på tal fra 10 % til 15 % af alle mennesker. Den videnskabelige tilgang er 16%, men de mennesker, som ligger aller tættest på ”normalområdet”, er selvfølgelig ikke helt så sensitive som det 10 % mest sensitive. Denne debat er i mine øjne irrelevant – det er ikke en klub, men en genetisk kodning af din hjerne, som er med til at gøre dig til den du er (på godt og ondt).

Lad os i stedet se på, hvad det kan betyde at være særligt sensitiv…

Sammenhæng mellem særlig sensitivitet og intelligens eller særlig begavelse.
En person med høj synaptisk styrke i de sansebearbejdende centre i hjerne har typisk også en høj synaptisk styrke i hjernens øvrige centre. Der er derfor en afsmitning til personens intelligens (som ligeledes følger Gauss distribution og danner en normalfordelingskurve). Folk vil typisk ligge placeret på kurven nogenlunde ens, hvad enten vi måler intelligens eller sensitivitet. Derfor ser vi også ofte særlig sensitivitet hos intelligente og særligt begavede mennesker.
Placeringen på de to kurver ligger overraskende tæt, og følger desuden (som en fodnote) endnu en normalfordelingskurve; nemlig kurven for den hypnotiske kapacitet, der også følger Gauss distribution. Det er to af de store fordele ved at være særlig sensitiv – du er med ret stor sandsynlighed særligt begavet og du er med ligeså stor sandsynlighed en person, som vil få overordentligt meget ud af hypnose.

Af negative effekter kan jeg her nævne, at en særligt sensitiv person desværre er mere ”primet” for tankemylder og for stress. Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis må være særligt sensitiv, hvis du har tankemylder eller stress. Der bliver alt for sjældent taget hensyn til særligt sensitive personer. En særligt sensitiv person er derfor nødt til at passe ekstra godt på sig selv, men af og til hænder det, at særligt sensitive personer tildrager sig psykiske lidelser, som følge af den overbelastning sensitiviteten given. Jeg ser derfor desværre hyppigere særligt sensitive personer, der har angst, stress, depression og andre ”tunge” lidelser. Det heldige ved denne uheldige sammenhæng er som nævnt, at den hypnotiske kapacitet også er særligt højt hos de mennesker, og jeg kan derfor hjælpe personen mere effektivt, og det er ikke ualmindeligt at personens liv forandres fra at levende mareridt til et lykkeligt liv på ganske få sessioner hos mig.

Er jeg særligt sensitiv?
Man kan faktisk måle denne sensitivitet men det er kompliceret og kræver enten en EEG måling eller en skanning i en magnetisk resonansskanner (Mri-skanner), og det er ikke noget du ”bare lige” får grønt lys for af din læge. Derfor tester man ofte helt manuelt uden apparater eller lignende, blot med spørgsmål.

Den følgende test giver udelukkende et prej om, hvor sansende du er og hvor på skalaen du ligger. Hvis du skal have den nøjagtige placering på skalaen, må du en tur i MR skanner eller få lavet et professionelt EEG.

Mange særligt sensitive er faktisk ikke klar over, at de er særligt sensitive. De har indtil nu levet livet så godt de kunne – af og til har de følt sig unormale, og i nogle tilfælde har de bokset med ufatteligt mange udfordringer, som omverdenen kan have svært ved at sætte sig ind i eller forstå. Det at erfare, at der er tale om et ”almindeligt” personlighedstræk, kan være befriende og skelsættende. Og der er en del du fremover kan gøre, for at begrænse den (over)belastning, som af og til følger med særlig sensitivitet. Du er altid velkommen til at kontakt mig, så skal jeg med stor glæde vejlede dig efter bedste evne – det kan mange gange klares med en gratis telefonkonsultation.

Test om du er særlig sensitiv.
Læs de følgende udsagn, og tag imens stilling til om du kan nikke genkende til det der står. Hvis du kan nikke genkende til mindst halvdelen (14) af udsagnene, så er du særligt sensitiv.

– du føler dig let eller ofte overvældet af stærke sanseindtryk
– du er ofte opmærksom på små detaljer i din hverdag
– du bliver påvirket af andres humør eller blot af en stemning (fx når du kommer ind i et rum)
– du har opfattelsen af at du mærker fysisk smerte tydeligere end andre gør
– du har ofte behov for eller lyst til at trække dig (væk fra stimuli)
– du er særlig modtagelig for koffein
– du overvældes eller generes af stærkt lys, høje lyde eller markante lugte
– du har oplevelsen af, at du inde i dig selv har en kompleks indre person
– du oplever decideret ubehag, når der er støj
– du føler dig ”bevæget” af musik
– du bliver nemt/hurtigt forskrækket
– du mærker andres behov, når de oplever ubehag (du ved hvad de har brug for)
– du bliver irriteret (eller påvirket), når andre giver dig for mange opgaver samtidig
– du forsøger (så godt du kan) ikke at begå fejl eller at glemme noget der er vigtigt – og du bebrejder let dig selv, hvis det alligevel skulle ske
– du undgår at se uhyggelige eller voldelige film
– du mærker at dit alarmberedskab stiger, når der foregår mange ting omkring dig
– du mærker et fysisk ubehag eller en stærk humørpåvirkning, når du er sulten
– du bryder dig ikke om for mange forandringer i dit liv
– du har sans for detaljer og nyder rare dufte eller smage, smuk musik og fx smuk natur eller kunst
– du synes ikke det er rart, når der sker for meget på samme tid (også selvom der i blandt disse er positive ting)
– du oplever af og til nervøsitet og har i den forbindelse brug for at være lidt alene
– du oplever at du er langt mere samvittighedsfuld end andre
– du bliver påvirket, hvis du har for meget du skal nå på kort tid
– du finder det ubehageligt at blive ”målt og vejet” – når andre vurderer dig, bliver du unødigt nervøs og ofte klarer du sådanne situationer dårligere end du ellers ville, hvis ingen observerer dig
– du er ofte blevet ”beskyldt” for at være genert (det behøver du ikke nødvendigvis at være, men andre opfatter dig alligevel sådan)
– du bliver generet af høje lyde eller uoverskuelige situationer, hvor der foregår mange ting
– du sørger så vidt muligt for at undgå situationer, hvor du bliver overvældet eller forestiller dig at du kunne blive vred/irriteret

Luk menu
×
×

Kurv