Opløsning af ubehagelige følelser med hypnose

Vi mærker (som alle pattedyr) vores emotionelle følelser i kroppen, fordi vores limbiske system udsender nogle signalstoffer og hormoner, der lader os vide, hvordan vi har det i en bestemt situation. For nogle personer mærkes de emotionelle følelser væsentlig kraftigere end for andre – det er naturligvis en fordel, når vi oplever noget rart eller fantastisk.
Dit limbiske system (og din underbevidsthed) udsender altså disse signalstoffer så du kan beslutte, hvordan du har det i den givne situation, og for at få dig til at “tage action”.

Oplever du noget ubehageligt, eller tænker du på noget ubehageligt, så føles det sikkert ikke rart, men for mennesker, der er særligt kinæstetisk sensitive, kan det være et sandt mareridt, der “sætter sig fast” i kroppen (typisk i maven, i brystet eller i halsen).

Det paradoksale er (heldigvis), at jo værre det føles desto lettere er det at opløse gennem ultra dyb hypnose.
Vi taler om S.U.D. (Subject’s Unit of Distress/Subjective Unit of Distress) – en skala fra 0-10, som fortæller, hvor ubehageligt noget føles. De af mine klienter som vurderer følelsen stærkest, kan jeg hjælpe allerbedst. Og de klienter som konstant bærer følelsen, eller som blot ved at tænke på noget, kan kalde følelsen frem – ja dem hjælper jeg på blot én session. Det gælder ALLE ubehagelige følelser!

Derfor har jeg samlet ubehagelige følelser på én og samme side – dog med undtagelse af følelsen af angst og frygt, som du kan læse om ved at klikke her.

Opløsning af jalousi

Ofte vil du visuelt forestille dig din partner i opdigtede og stærkt forvrængede situationer. Er du selv repræsenteret i denne visualisering, kan din egen repræsentation ligeledes være forvrænget. Fx kan du se dig selv som meget lille i forhold til alle andre.

Dertil kommer at du fokuserer meget uheldigt – typisk er dit fokus meget på ting, der kan bekræfte din jalousi og mindreværdsfølelse.

Har du en stærk ubehagelig følelse af jalousi, kan jeg fjerne den lynhurtigt og effektivt. I de fleste tilfælde vil du føle en befriende og lettende følelse, allerede når du kommer af med den fysiske følelse, men årsagen til jalousi (i hvert fald hvis den er ubegrundet) er formentlig snarere et lavt selvværd end din partners adfærd. Jeg vil derfor anbefale dig, at vi også ser på muligheden for behandling af lavt selvværd.

Du kan læse mere om behandling af lavt selvværd her på siden.

Opløsning af fortrydelse, skyld, skam og vrede

Har du på et tidspunkt truffet et valg der var i uoverensstemmelse med dine værdier, kan dit valg have skadet enten dig selv eller andre. Hvis dit valg eller din handling har skadet dig selv, kan det medføre fortrydelse. Hvis dit valg eller din handling har skadet andre, kan det medføre følelsen af skyld.

Gennem hele dit liv står du utvivlsomt overfor utallige valg. Hvor der er et valg mellem alternativer, er der også altid en risiko for fortrydelse eller skyldfølelse. Fortrydelsen eller skyldfølelsen kan have sit ophav i det valg du traf, enten ved det du gjorde eller ved det du ikke gjorde. Er der tale om fortrydelse af noget du gjorde, så er fortrydelsen gerne meget specifik, fordi konsekvenserne var tydelige. Er der derimod tale om en fortrydelse af noget du ikke gjorde, så er fortrydelsen mere uspecifik fordi konsekvenserne er mere spekulative.

I min behandling af fortrydelse skelner jeg ikke mellem hvad du gjorde og hvad du ikke gjorde. Det skyldes at der ved ethvert valg, som kan fortrydes både må have været noget du gjorde, og noget du undlod at gøre. Det er netop balancen mellem disse to handlinger jeg udjævner, så du fremover har det langt bedre med det valg du traf.

I min behandling af skyld, sørger jeg for at du tilgiver dig selv for din fejl, og sørger for at du fremover i stedet kan bruge din erfaring konstruktivt, fx til at undgå lignende fejltagelser.

Skam risikerer at opstå når du træffer et valg der er i modstrid med andres værdier (også selv om du ikke selv deler dette værdisæt).

Med skyldfølelse følger ofte skam – i min behandling for skyld tjekker jeg samtidig for skam og fortrydelse, og behandlingen af skam/fortrydelse følger i så fald med i behandlingen.

Vrede er en naturlig reaktion, der opstår for at beskytte os selv, når andre har skadet os. Beskyttelsen består i at sørge for, at det i hvert fald aldrig sker igen – at personen aldrig ’får lov’ at skade os igen. Vrede kommer altså aller hyppigst fordi vores underbevidsthed ønsker at beskytte os, når nogen overtræder vores grænser. Reaktionen kommer tit, fordi vi ikke selv (altså bevidst) kunne sige fra. Når vreden bluser op, så er ingen i tvivl om, at de er gået over stregen.

Vrede kan desuden medføre følelsen af skam – altså den følelse vi får, når vi selv overskrider vores egne grænser.

På den måde kan man sige, at vrede minder om fortrydelse, skyldfølelse og skam – bortset fra at pegefingeren denne gang vender udad.

Behandlingen minder da også om behandlingen af fortrydelse, skyldfølelse og skam, men kan være mere omstændig, da det sagtens kan være, at du ikke umiddelbart har lyst til at tilgive personen, der har forvoldt dig skade.

Opløsning af sorg og tab

Folk sørger over tab. Er du i sorg, kan du sørge over alt lige fra tabet af en person, der stod dig nært til tabet af en mulighed for at gøre noget du holder af. Kernen i sorg er altså et tab.

Der er naturligvis intet forgjort i at bære sorg, men sorgen kan synes så stærk, at den dominerer dit liv, og afholder dig fra ’at komme videre’. Du vil i så fald ofte have en overvældende følelse af afsavn eller tomhed.

Et andet aspekt af sorg er potentielle tab. Om end dette tilsyneladende er en frygt for at miste, så behandler jeg det på samme måde som et faktisk tab.

Jeg kan hjælpe dig med at bære en mere hensigtsmæssig sorg. En del af virkningen går ud på at mindes det positive ved den/det tabte. Har du fx mistet en nær ven, så er det mere hensigtsmæssigt at mindes jeres gode og værdsatte stunder sammen end vennens begravelse. Har du mistet evnen til eller muligheden for at dyrke en speciel fritidsinteresse, så er det mere hensigtsmæssigt at mindes de gode og værdsatte tider du havde end episoden, hvor du mistede muligheden for at dyrke den.

Den primære del af behandlingen går dog ud på, at opløse den begrænsende påvirkning, der stammer fra sorgen – den overvældende følelse af afsavn og det, der låser dig fast.

Efter din behandling vil du altså mindes de gode og værdsatte tider før tabet, og som en anden del af udfaldet vil jeg sørge for, at du ’kommer videre’ og ikke fastlåses i sorgen, så du atter er åben for og bedre kan opleve positive tider i fremtiden.

Det er på sin plads at nævne, at et tab kan være traumatisk eller medfølge vrede – i disse tilfælde opløses ved samme session den traumatiske oplevelse eller vreden – i hvert fald i et sådant omfang at det tillader din sorg at blive opløst.

Selvværd og selvtillid

Jeg nævner her lidt om selvværd og selvtillid, fordi det ofte fletter ind i ubehagelige følelser. Om din selvopfattelse påvirker de følelser du får i forskellige situationer eller om det er situationerne, der påvirker din selvopfattelse, er ligesom diskussionen om “hønen og ægget”, men der er en sammenhæng.

Næsten alle mennesker har i en eller anden grad lavt selvværd.

Der er en gammel og efterhånden udpint floskel, der siger at selvværd kommer indefra.
Talemåden er efter min mening med til at gøre selvværdsfølelsen mere utilnærmelig. For det første fordi det efterhånden bare bliver noget vi accepterer; hvis den kommer indefra, så er der nok ikke rigtigt noget at gøre. Og for det andet fordi der i talemåden for de fleste ikke er nogen informativ værdi.

Den bliver i øvrigt ofte efterfulgt af ” – og selvtillid kommer udefra”.
Udsagnet er slet ikke forkert. Det har bare som regel ingen værdi for os, fordi det i bedste fald ikke ændrer noget, og i værste fald afholder os fra at gøre noget ved nogle af de ting, som kunne gøre os lykkeligere.

Senere har vi måske lært at selvværd kommer af selvtillid, og når vi har brugt en masser kræfter på at forstå forskellen på de to begreber, står vi desværre stadig uden information om, hvad vi så skal gøre ved det…
Lad mig starte med at færdiggøre kæden, og forklare begreberne kort:

Selvværd er som ordet også siger, den værdi vi giver os selv. Vores selvværd kan forøges når vi begynder at hvile i os selv og føler at vi er tilfredse eller måske endda stolte af os selv – ikke for vore præstationer men ganske simpelt for os selv som mennesker. Vores selvværd ændrer sig kun meget langsomt (i begge retninger).

Selvtillid er så til gengæld den tillid vi har til os selv. Selvtillidsfølelsen har det mere med at gå lidt op og ned, og kan fx stige når vi præsterer noget eller bliver påskønnet, og falde når vi føler at vi fejler. Man kan sagtens udstråle selvtillid uden at have særligt meget af den, og man kan sagtens have masser selvtillid på et område, uden at have særligt meget på et andet, hvilket fører mig frem til det sidste væsentlige led i kæden;

Følelsen af at være kompetent har direkte afsmitning på vores selvtillid. Hvis du ’bare ved, at du kan dét der’, altså har følelsen af at være kompetent i en situation, så smitter det af på din selvtillid. Det der er væsentligt anderledes ved din følelse af at være kompetent og din selvtillid er bl.a. at du egentlig kan foregive at være kompetent, hvilket kan resultere i at andre værdsætter og påskønner dig, med det til følge at din selvtillid stiger. Desværre kan du også være overordentlig kompetent uden selv at tilskrive det særlig megen værdi (også selvom andre påskønner dine kompetencer).

Med de tre begreber burde vejen til bedre selvværd være klarlagt… Det er bare desværre ikke tilfældet. Det er en langsommelig proces at gå fra at øge antallet af situationer i dit liv, hvor du føler dig kompetent, over til at vente på at din selvtillid langsomt vokser, over til at dit selvværd langsomt vokser. Det er en vej, men det er ikke (kun) den vej jeg vil anbefale dig.
Hvad er det så for kræfter vi kan justere på?

Når man hhv. kigger på en person med et højt selvværd og på en person med lavt selvværd, er der en tydelig tendens, som samtidig efter min mening er nøglen til bedre selvværd. De to personer kan være nøjagtigt lige kompetente – personen med det lave selvværd kan endda sagtens være langt mere kompetent end personen med det høje selvværd. Men lad os antage at det ikke er tilfældet. At det i stedet er tilfældet at de to personer er nøjagtigt lige kompetente på alle områder. De må heraf have haft samme forudsætning for selvværd, men den store forskel ligger i deres fokus.

Lad mig forklare det med et hurtigt eksempel. Forestil dig at de to personer fx spiller golf sammen. De bruger samme antal slag på hver eneste hul, og deler dermed førstepladsen. Men den store forskel ligger som nævnt i deres fokus; personen med det lave selvværd fokuserer nemlig primært på de dårlige slag, og personen med det høje selvværd fokuserer primært (eller udelukkende) på de gode slag.

Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at en person der kun laver ét godt slag på alle 18 huller, men fokuserer på lige netop dét ene slag, hvor alt gik godt. Har deraf et potentiale for et langt højere selvværd end en person der kun fejler ét eneste slag på alle 18 huller, men vælger at fokuserer på lige netop dét ene slag, hvor alt gik skidt.

Fokus er altså nøglen til et højt selvværd, uanset hvor kompetent du er. Det kan nærmest lyde tarveligt, at en inkompetent person kan overhale dig indenom på den måde. Mit modsvar er; skift dit fokus, så overhaler du selv den person!

Det kan synes lettere sagt end gjort. Der er desværre mange indre kræfter, som afholder dig fra at holde dit fokus på det positive frem for det negative. Det kan fx være en ekstremt kritisk indre stemme. En ringe repræsentation af dig selv, når du ser på dig selv. Men alt dette har jeg heldigvis forholdsvis let ved at ændre på hos dig.

Når jeg behandler lavt selvværd, starter jeg med at ændre de kræfter der afholder dig fra at fokusere positivt. Resten af vejen (op gennem kæden) må du selv gå. Men jeg garanterer dig, at vejen bliver betragteligt kortere. Du vil derfor muligvis først begynde at mærke ændringerne i løbet af nogle uger, men det vil i så fald skyldes, at det du evaluerer på, er selvværdsfølelsen og ikke dit fokus.

Luk menu
×
×

Kurv